Nu bliver terrassen en del af din stue…

Danskerne er gode til at udnytte deres uderum, og den nyeste trend er at lægge de samme fliser både ude og inde for at forbinde terrassen med dagligstuen. Hos Garant Århus Syd ved Hammelvang Erhvervsgulve oplever man en stigende efterspørgsel efter de særlige ’kombi-fliser’.

Efter i nogle år at have haft fuld fokus på køkken og bad, er turen nu kommet til vores uderum. Terrasser og altaner bliver indrettet som små, stemningsfulde oaser med behagelige loungemøbler, masser af grønne planter og lune tekstiler. Flere og flere vælger også at få lagt det samme gulv både ude og inde:

”Det giver et flot, eksklusivt look, når de samme lækre klinker fra stuen fortsætter ud på terrassen. Det er klart en mulighed, flere har fået øjnene op for, især i forbindelse med nybyggeri og renoveringer,” fortæller Henrik Bendtsen, der har eneforhandling i Danmark på de særlige, italienske klinker fra Mirage, der kan bruges både og inde.

Tendensen med at indrette uderummet i stue-look skyldes danskernes trang til at komme ud under åben himmel, mener boligstylist Mette Helena Rasmussen, boligekspert i Go’morgen Danmark og ’Nybyggerne’ på TV2.

”Danskerne elsker hygge, og når vi kun har få måneder om året, hvor vi rent faktisk kan bruge vores terrasser, skal den have fuld knald med tæpper, krukker og sofaer. For 10 år siden indrettede vi alle sammen vores uderum med ens havemøbler i teaktræ, men i dag er der kommet mange flere muligheder, både inden for møbler og materialer. Derfor kan vi i højere grad gøre vores stil personlig udenfor også – og her er det naturligt at tænke gulvet ind,” siger Mette Helena Rasmussen.

Kom ind i butikken og se Århus største udvalg i klinker.