Forventer boom
Ny trend forlænger sommeren

Vi er vilde med at sidde på vores terrasse – så længe som muligt. Det har fået salget af markiser til at stige, og i år forventes et decideret boom inden for den populære solskygger.

I takt med at vi får et mere og mere velindrettet hjem med udendørs loungesofa, trampolin i haven og udekøkken, ser et stigende antal danskere dette som en ud af flere grunde til at blive i Danmark i ferien. Enten ved at trække stikket og nyde stilheden og udsigten ved hav og strand – eller ved at sidde hjemme på terrassen. Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv planlægger hver fjerde danske at holde sommerferie i Danmark i år.

Det øgede fokus på ferie Danmark mærker man bl.a. hos Hammelsvang Erhvervsgulve ved Garant Århus Syd. Her oplevede man sidste sommer rekordstor interesse for markiser. Butikken forventer endnu et rekordår i 2019:
”’Ude er godt, men hjemme er bedst’-klicheen lever i bedste velgående i Danmark. Vi elsker at sidde på vores terrasser og nyde vejret. Det har de seneste år gjort markisen enormt populær, fordi udesæsonen forlænges i begge ender. Også selve dagene føles længere, fordi markisen kan gøre terrassen behagelig at sidde på selv på en hed sommerdag, mens den holder duggen på afstand, når solens stråler ebber ud om aftenen. Derfor kan du ganske enkelt sidde flere timer på din terrasse. Interessen er så stor, at vi i år har udvidet sortimentet, så vi har markiser, der kan monteres på alle typer huse,” siger Jesper Rathcke fra Hammelsvang Erhvervsgulve, Garant Århus Syd.

Pas på billige faldgruber:
Danskernes store interesse for det hjemlige udeliv har generelt øget udvalget inden for markiser på markedet. I dag findes de populære solskygger i hundredvis af farver og med intelligente løsninger med vindsensor, fjernbetjening og motor. Men som forbruger bør man dog være på vagt over for discount-markiser, der hurtigt kan ende med at blive en dyr fornøjelse, advarer Jesper.

”Som bevidst forbruger skal man selvfølgelig kigge på prisen, og den følger især inden for markiser kvaliteten. Men det er desværre ikke ualmindeligt, at mange går udelukkende efter pris og ikke ved nok om korrekt montering. Her kan du i værste fald risikere, at vindstød river markisen løs og ødelægger murværket. Det er nogle dumme lærepenge,” siger Jesper Rathcke, som fortsætter:
”I takt med at markiserne bliver større og skal kunne klare mere, kræver det en fagmand at tage højde for markisens placering på huset, vindforhold og eventuelle specialbeslag. Det sikrer en løsning, der både passer bedst til både hus og de behov, beboerne har.”

For yderligere information, kontakt Jesper Rathcke tlf. 403 25 403.