Få sikkerhed for at dit nye badeværelse holder vand

Nyheder

Få sikkerhed for at dit nye badeværelse holder vand

Badeværelset er husets dyreste rum at få etableret eller renoveret. På sigt kan det blive endnu dyrere for dig, hvis du vælger en gulvvirksomhed, der ikke lever op til nye skærpede krav fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). Når du skal have udført vådrum i vinylbelægning, bør du i følge SBi altid vælge en gulvvirksomhed, der er tilknyttet den uvildige kontrolordning Gulvbranchens Vådrumskontrol (GVK). Så får du sikkerhed for, at du overholder bygningsreglerne, da arbejdet udføres af en specialuddannet gulvlægger og er underlagt ekstern kvalitetskontrol. 

”Vores gulvvirksomhed lever op til de nye regler fra Statens Byggeforskningsinstitut, som stiller særlige krav til udførelse af vådrum. De nye krav skal undgå alvorligere fugt- og rådskader i din bolig. Det betyder, at vores arbejde bliver set efter i sømmene af en uvildig auditor der tjekker, at vores arbejde holder vand. Vi er specialuddannede til at etablere og renovere badeværelser med vinylbelægning. Det vil sige, at vi løbende går på kurser for at blive opdateret med gældende regler og nye materialer,” siger gulventreprenør Mogens Hammelsvang, direktør i Hammelsvang Erhvervsgulve ved Garant Århus Syd. 

Underlagt uvildig kontrol

Hammelsvang Erhvervsgulve (Garant Århus Syd) er som GVK-virksomheder underlagt ekstern kontrol og får mindst hvert andet år besøg af en uvildig fra Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, der kontrollerer, at deres arbejde lever op til gældende regler. Ved kontrollen er der især fokus på, om svejsninger og hjørner er helt vandtætte.

”Konstaterer jeg alvorlige afvigelser, skal fejlen udbedres, og så foretager jeg efterfølgende en ny kontrol. Er der tale om alvorlige fejl, kommer jeg på kontrolbesøg hvert år. Ved gentagne fejl kan gulventreprenøren i værste fald blive ekskluderet af ordningen,” siger Lead Auditor Jens Peder Guldberg fra Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, som udfører tredjepartskontrol for GVK. 

Sjældent fejl hos GVK-virksomheder

Heldigvis er det meget sjældent, at der er fejl, når badeværelser med vinylbelægning udføres af certificerede GVK-gulventreprenører. Det hænger sammen med, at de er specialuddannede i vådrumsarbejde.

Når vådrumsarbejdet er slut, får du som forbruger en vådrumsattest, der er din garanti for, at arbejdet er tip-top i orden. 

Fakta om GVK

Gulvbranchens Vådrums Kontrol (GVK) er en kontrolordning for vådrum med pvc-belægning. GVK er samtidig en garanti for, at gulve i vådrum er udført og lagt i godkendte materialer og i henhold til alle gældende regler. Certificerede virksomheder har en vådrumsansvarlig, der løbende går på kurser for at få den nyeste viden og metoder til netop denne type arbejde. Den vådrumsansvarlige gennemgår vådrumsarbejdet og udsteder et certifikat til forbrugeren. De udførende gulvlæggere har ligeledes gennemgået et kursus og opnået et svejsecertifikat. Ordningen er altså både en garanti for, at arbejdet holder vand, og at eventuelle skader dækkes, uanset om firmaet er gået konkurs eller ej.
Klager over arbejde udført for private forbrugere kan indgives til Byggeriets Ankenævn. 

Billedtekster til billeder til fri redaktionel brug med kreditering af Licitationen:
Jens Peter Guldberg, Lead Auditor fra Byggeriets Kvalitetskontrol, kommer på kontrolbesøg hos alle gulventreprenører, der er tilknyttet den uvildige kontrolordning, hvert andet år. Foto: Licitationen 

Har du brug for hjælp?

Vi er altid til at komme i kontakt med

Du kan vælge at ringe til os allerede nu 86 28 13 44 – du kan også finde kontaktoplysninger på alle vores medarbejdere via linket nedenfor og sende en mail til en af os, så vil vi kontakte dig hurtigst muligt