Nyheder
To hæderkronede østjyske virksomheder forenes
To hæderkronede østjyske virksomheder forenes: Lokalt opkøb skal sikre arbejdspladser og vækst
Miko Gulve A/S har købt en stor andel af konkurrenten
Hammelsvang A/S og en betydelig del af Silkeborg Gulvbelægning A/S. Med opkøbet
rustes de tre virksomheder til fremtiden med øget konkurrence og stigende krav.
To østjyske familievirksomheder forener styrker
Miko Holding ApS, der står bag Miko Gulve A/S, har overtaget 50% af Hammelsvang A/S og 45% af Silkeborg Gulvbelægning A/S.
Den nu tidligere medejer Kim Bundgaard går på pension, hvilket har muliggjort aftalen efter syv måneders forhandling. Med denne aftale sikres det, at virksomhederne fortsætter som landsdækkende aktører i gulvbranchen.
“Det har været vigtigt for os at tage os tid til at sikre, at vi respekterer både historien, kulturen og medarbejderne i de respektive virksomheder,” udtaler Christian D. Christensen, ejer af Miko Gulve.
Mogens Hammelsvang, administrerende direktør i Hammelsvang A/S, siger: “Vi ser frem til et tæt samarbejde med Miko Gulve, og dette opkøb vil sikre vores fremtidige konkurrenceevne.”
Fokus på synergier og vækst
Selvom virksomhederne fortsætter som selvstændige enheder og konkurrenter i markedet, vil opkøbet skabe nye synergier, forbedrede vilkår hos leverandører og styrket konkurrenceevne. Ved at samarbejde kan virksomhederne stå stærkere i et marked præget af stigende krav.
Mogens Hammelsvang fortsætter som administrerende direktør for Hammelsvang A/S og Silkeborg Gulvbelægning A/S. Derudover hentes der nye kræfter ind, idet Preben Kristensen, tidligere medejer og økonomidirektør hos EHJ Energi, tiltræder som økonomichef.
Fakta
• Miko Holding overtager 50% af Hammelsvang A/S og 45% af Silkeborg Gulvbelægning.
• Tidligere medejer og økonomidirektør Kim Bundgaard går på pension. Christian Lænsø ejer fortsat 10% af Silkeborg Gulvbelægning A/S.
• Hammelsvang A/S og Silkeborg Gulvbelægning har tilsammen 80 medarbejdere, og Miko Gulve har 59 medarbejdere.
Christian D. Christensen – tlf. 4028 0300 og mail: cc@miko.dk
Mogens Hammelsvang – tlf. 2170 2547 og mail: mh@hammelsvang.dk
De to fremtidige ejere af Hammelsvang og Silkeborg Gulvbelægning, Christian og Mogens, vil fremadrettet samarbejde om at skabe yderligere vækst for Miko Gulve, Hammelsvang og Silkeborg Gulvbelægning. Foto: Privatfoto.
Har du brug for hjælp?
Tag fat i din lokale fagmand
Et stort produktudvalg er ikke nok til at komme i mål med store projekter. Du har brug for en lokal fagmand med stor ekspertise for at få den rigtige løsning til dit projekt.